Virgil Bendixen

-->

Hvem er du?

 

Jeg hedder Virgil. Lige for tiden er jeg 19 år gammel, og jeg bor i Ribe. Her er dejligt. Især når det blæser før solnedgang, og rågerne nede fra parken de svæver rundt oppe over min have. Jeg holder meget af at side på trappen til min skurvogn og skrive eller tænke. Så kommer der tit en ven forbi. Så snakker vi om helt andre ting, end jeg sad og tænkte på, og nogen gange bliver det daggry før de tager hjem. De morgner, når de sidste blinkende satellitter drukner i den blå morgen, mens vi endnu sidder og skåler over bundslatter, de morgner er der noget helt særligt over. Jeg bor i Ribe, men jeg går og drømmer om at flytte til Hamborg. Tror det kunne være fedt.

 


Hvordan vil du beskrive dit kunstneriske arbejde?

 

Det er en spændende diskussion den om, hvorvidt det er godt at gøre sit kunstneriske virke til en del af sit privatliv. Om man er livstilskunstner eller ej. Grundlæggende er jeg enig i modstanderne til dette livsstilsargument, om at man skylder sit eget kunstneriske arbejde at tage det seriøst – som et arbejde, og at man derfor bør adskille det fra sit privatliv. Altså være meget afklaret med sig selv om, at man arbejder, når man arbejder og holder fri, når man holder fri.


Alligevel kan jeg ikke frasige mig, at jeg i høj grad er livstilskunstner.
Jeg vil gerne gennemleve, efterleve og opleve den æstetik, som jeg prøver at formulere i det, jeg laver, for så ved jeg, at den holder.


Med det sagt vil jeg dog skynde mig at sige, at mit arbejder lige så meget handler om alt muligt andet. Jeg kunne have skrevet det modsatte, og det ville ikke være mere eller indre sandt. Bare endnu en idé til hvad det mon handler om.


Jeg prøver at efterleve konceptet ”konsekvent inkonsekvensisme” i alt, hvad jeg laver.


“Konsekvent inkonsekvensisme" lyder interessant. Hvad går det ud på? Hvad vil det sige at arbejde inkonsekvent? Og hvordan efterlever du det / hvordan kunne resultatet af konsekvent inkonsekvensisme se ud?

 

Konsekvent inkonsekvensisme. Det er et begreb jeg første gang støtte på, da jeg var ret lille. Jeg overhørte en samtale mellem min mor og min onkel. De snakkede om opdragelse, og de kom efterhånden frem til, at de begge prøvede at opdrage deres børn (her iblandt jeg selv altså) efter dette princip. I denne sammenhæng har det blandt andet betydet, at ingen regler er ubøjelige. Får man først at vide, at det må du ikke, kan man senere få lov, hvis bare man argumenterer for det.

 

I mit eget arbejde handler det om bevidst at lade mine planer om det værk, jeg vil lave, ændres af det foreliggende medies egen ”vilje”. Når jeg skærer træsnit, får træet lov til at

-->

 

Udvalgte værker:

 

·

 

· Landskabsobservationer + Oplæst version

 

· 8 gange rundt om tårnet

 

· Udredninger vedrørende fuglereder

 

· Rendering Distance

 

· A

 

· Kropstegn

 

· Human Transport

 

· Balkon