Sarah Timmermand

-->

Hvem er du?

 

Mit navn er Sarah Timmermand Nielsen. Jeg er 20 år gammel, og jeg bor i en lille by kaldet Agerbæk i Varde Kommune.

I skrivende stund skal jeg til at afslutte gymnasiet. Udover TværGK praktiserer jeg mig i alle de typiske ’fritidsaktiviteter’; læse, venne-møder, gå ture, spille et instrument, stirre mm.

 

 

Hvordan vil du beskrive dit kunstneriske arbejde?

 

Når jeg færder mig inden for kunsten, tænker jeg måske ikke så meget på det. Jeg ser meget kunsten inkorporeret i min hverdag, hvor jeg også går i skole, går en tur osv. Selvfølgelig er der et skel mellem at være stillesiddende observatør og at lave fysisk kunst, men jeg tror, at jeg hele tiden får nye idé-inputs af min overvågning af omverdenen (hvilket er noget, jeg tror, jeg har lært gennem TværGK). Når jeg så skal til at udføre noget kunstnerisk arbejde, sker det formegentlig altid meget hurtigt. Der er ikke vildt meget ’proces’ i ’arbejdet’. Dét, det nok for det meste ender ud i, er skulpturel performance. Her føler jeg nemlig, at alt kan lade sig gøre.

 

 

"Skulpturel performance" lyder interessant. Kan du fortælle lidt om, hvad det er? Evt. give et eksempel på, hvordan du kombinerer performance og skulptur i dit arbejde? Hvordan kom du fx. frem til at lave dit Årsværk, 'Jernbanefolket Delt'? Hvilken proces havde du, og hvilke forberedelser gjorde du dig?

 

Efter min mening, vil jeg sige, at man kan omsætte nærmest alt til noget skulpturel. Lyd, bevægelser, et begreb, tid og sted osv. Skulpturel performance kan vel både være at lave noget fysisk skulptur-lignende som en performance for et publikum eller at omsætte noget til en fremførelse. Mit årsværk er et godt eksempel på det, jeg har nævnt som ‘skulpturel performance’, vil jeg sige. Her har jeg lavet noget lignende ‘rekvisitter’ til min fremføring (masken osv.) som en del af forberedelsen, og ud af performancen blev der udarbejdet et maleri. Min proces forekom meget eksplosivt, for jeg fik idéen på én gang. Selvfølgelig var der nogle mindre detaljer som skulle nedsættes, men selve idéen var der pludselig. Dog var jeg lidt i tvivl med selve konceptet, og hvilken forbindelse det skulle have til jernbanen, men det var en tankeproces efter mit eksplosive idé-input. Her tog jeg fat i det mere uvisse og mytiske og omsatte det til den mystiske og uvisse maskeperson. Derudover også at publikum skulle inddrages og foreviges gennem maskepersonen.

 

 

Hvorfor valgte du at søge ind på Tvær-GK?

 

Jeg vil gerne boome.

-->

 

Udvalgte værker:

 

· Nybyggeri i Esbjerg

 

· Gåtur. Kategori: Forhøjninger

 

· Crazy Cyclist Shows You The Local Railway

 

· Fremprovokere nogen/noget i min/en have

 

· Jernbanefolket Delt