Bastian Cifuentes

-->

Hvem er du?

 

Jeg hedder Bastian Cifuentes. Jeg er 20 år gammel og er i gang med mit første sabbatår. Jeg bor i Esbjerg og har også gået på Esbjerg Gymnasium.

 

Udover Tværgk bruger jeg meget tid med mine venner samt på at høre og lave musik (intet fancy, bare med min pc inde på mit værelse). Det er helt klart en kæmpe passion, samt en en stor del af grunden til at jeg gerne ville gå på Tværgk.

 

 

Hvordan vil du beskrive dit kunstneriske arbejde?

 

Jeg synes, tit folk kalder, det jeg laver, spontant, og det er jeg i grunden rimelig enig i. Det er en kæmpe glæde for mig bare at gå i gang med at arbejde uden nødvendigvis at have gjort mig alt for mange tanker inden, og så se hvad der kommer ud af processen. Tit bliver mine værker rimelig simple, nogle gange lidt bombastiske.

 

Jeg nyder som sagt virkelig at arbejde med lyd og musik – når jeg sidder og fifler med den slags, forsvinder time efter time meget hurtigt. Det er ikke fordi, jeg er super teknisk dygtig, hverken til instrumenter eller softwaren (det samme gælder for andre kunstarter, f.eks. billedkunst osv.). Det gør mig dog ikke det store – jeg kan de basale ting, og jeg elsker bare at eksperimentere med alt muligt, indtil der sker noget sejt.

 

Umiddelbart gad jeg nok godt være lidt mere teknisk dygtig, og nogle gange føler jeg måske mit udtryk bliver lidt begrænset som følge af min mangel på undervisning indenfor kunst eller musik. Og så gad jeg godt kunne synge. Men det kan alle vel... hmmm...

 

Jeg kan også rigtig godt lide bare at gå amok med en elektrisk guitar og skrue helt op og lave nogle ting og sager med feedback og den slags, måske manipulere det elektronisk og sådan.

Rytmer fanger mig også rigtig meget, for nylig har jeg prøvet at arbejde lidt med polyrytmer, men jeg synes, det er svært at få til at fungere, som jeg vil have det til.

 

Ellers har jeg malet en del som hobby, dog er jeg gået ret meget væk fra det i løbet af min tid på tværgk – jeg ville hellere udforske andre håndværk og kunstarter.

 

Noget der har fanget mig en del, siden jeg begyndte på tværgk, har helt klart været performancekunst – især hvor simpelt det i grunden kan være, samtidig med hvor meget man kan sige, ved brug af enkelte handlinger. Og så er det også noget, der kan være rigtig tværkunstnerisk, hvilket er fedt.

 

Video og film er helt klart noget, jeg gerne vil arbejde mere med. Jeg elsker at forestille mig, jeg laver et soundtrack til en film, når jeg laver musik. Og jeg elsker at filme ting og sager. Match made in heaven.

 

Udvalgte værker:

 

· Transplantation

 

· Gåtur 11.4.20 17:06-18:26
Kategori: Metalskrift

 

· Fourfeld Ferieby

 

· Lyskrydshymne

 

· Vandorgel

 

· Frankfurt

 

· can u die of dementia

-->